Fastlåste positioner i ophedet debat

Forældrekredsen omkring Fladstrands skoler emmer af uforløste frustrationer - også efter et sandt stormløb på B&U-formanden på byrådsmødet

De seneste seks uger har været præget af vantro - kamp for fairness og modløshed over ikke at kunne komme igennem systemet. Det, vi snakker om her, er noget så subjektivt som følelser - og forældrene på Fladstrand Skole har været gennem hele registret. De føler at de er blevet kuppet til en fusion, hvor det er Fladstrand, der har strakt våben og Abildgård, der er rendt med både sejr og laurbær. De føler, at deres demokratiske ret til at komme til orde er trådt under fode af et system, der ikke er til sinds at søge at se tingene fra deres synsvinkel - altså Fladstrand Skole-forældrene. De føler, at man fra systemets side har frataget dem nogle hævdvundne demokratiske rettigheder til at øve indflydelse på beslutningen om, hvordan den fælles skole skal udfoldelse på sigt. Og så videre, og så videre. Der er frustatrationer der kunne fylde en hel sagsmappe, hvis det var nødvendigt. Mange af dem blev hældt ud over den politiske "skurk" - i skikkelse af formanden for Børne og Ungdomsudvalget. Som formand er det naturligt nok hans hoved, der bliver gået efter og under spørgetiden i byrådet sendes der nogle gevaldige lammere af sted rettet mod sagshåndteringens ligtorne. Ikke mindst det forhold, at man uden at vide, hvilken skole, der skal være den blivende Frydenstrand vil sende 430 børn til Abildgård Skolen - modernisere en række lokaler, så børnene kan være der - selvfølgelig for skolens egne rådighedspenge, og så måske, hvis beslutningen om den blivende skoler ender anderledes sende dem retur året efter. Det synes forældrene ikke er sund fornuft. Det synes socialdemokraterne heller ikke, men de kan ikke rejse et flertal i udvalget mod den beslutning. Forældrene har masser af forskellige indgange til det, de ser som fejlhåndteringer i sagen, men under spørgetiden var der kun medhør fra netop socialdemokraterne, hvor Jørgen Tousgaard fik aftenens første om måske eneste bifald, da han tydeliggjorde, at alle 11 socialdemokraterne vil følge sagen til dørs i byrådet, hvis det ikke lykkes at få forældrene med på banen og sikre en proces, hvor man sikrer et beslutningsgrundlag før beslutningen tages. På den måde skabes en stor polemisk scene, hvor forældrene føler sig imødekommet af den en fløj, mens den anden står uforstående og forsøger at forklare sig ud af den fastlåste situation. Ingen af dele hjælper på forældrenes frustration. De føler sig fanget i en fusion, som ved at sammentrække de to skolers navne ende ri skærende Faldgråd.. Ingen tvivl om, at der har været holdt møder med forældrene. Ingen tvivl om, at skolebestyrelserne har haft mulighed for at udtale sig, selv om det måske ikke var så tydeligt fra starten. Og ingen tvivl om, at de ansatte set fra byrådspolitikernes bord har deres ytringsfrihed. Men det ændrer ikke grundlæggende ved, at de berørte parter - her særligt forældrene - ikke føler sig imødekommet - taget alvorligt. Involvering er kodeordet i al pædagogik, og mon ikke man inden for B&U's egne forvaltninger kunne finde kompetencer frem, der kunne gå ind og åbne ballet igen. Det sidste er helt afgørende vigtigt, hvis fusionsskolen skal ende som en sand Fryd-enstrand uanset placeringen. Blot en anerkendelse af fornuften i først at træffe beslutning om hvilken skole, der på sigt skal være den blivende- og derpå beslutningen om flytningen af elever, kunne være den åbning, der skabte rummet for åben dialog.