EMNER

Fattige forsømmes

Gang på gang dokumenteres det, at fattigdom er et voksende problem i Danmark. Derfor er vi nødt til at fastsætte en grænse for, hvornår man lever i fattigdom, så vi aktivt kan bekæmpe fattigdomsproblemerne herhjemme. Når den nye socialminister Benedikte Kiær mener, at fattigdom ikke er noget, der kan måles, men noget, der skal opleves, siger det i sig selv noget om regeringens manglende vilje til at bekæmpe det hastigt voksende fattigdomsproblem, vi har i Danmark.

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der uden studerende nu er over 200.000 personer i Danmark, der lever i relativ fattigdom. Siden regeringen trådte til i 2001, er antallet af fattige steget med 50 %, og det er endda i en periode med økonomisk opsving. Det siger sig selv, at den nuværende økonomiske krise ikke gør problemet mindre. Udviklingen er dybt bekymrende, og regeringen og Dansk Folkeparti afviser gang på gang at anerkende og gøre noget ved problemet. Socialdemokraterne foreslår, at vi indfører en officiel fattigdomsgrænse, så vi kender det helt præcise omfang af hvor mange mennesker, der lever under uacceptable økonomiske vilkår i Danmark. Lad os samtidig føre en aktiv socialpolitik og sløjfe de lave ydelser som starthjælp, kontanthjælpsloftet og 450-timersreglen. At bekæmpe fattigdom har altid været en af vores vigtigste opgaver som velfærdssamfund, og det er en fælles opgave at sikre, at ingen skal leve i en parallelverden, hvor de er fattigere end resten af befolkningen. Det er afgørende, at der ikke er nogen, der vokser op i fattigdom, hvis vi vil have et samfund, hvor alle børn har lige muligheder for uddannelse og sundhed og lige gode forudsætninger for at få et godt liv.