Faunen og forfatterinden

Litteratur 1. november 2002 07:00

ROMAN Anna-Karin Palm: "Faunen" "Kærlighed gør alting let", påstår Peder Syv. Efter at have læst Palms roman må man erkende, at det til alle tider turde være en sandhed med modifikationer. Den 33-årige miss Amalie Spencer er romanforfatter af den mere populære type. Hun har kærlighed og lidenskaber som speciale i sine romaner og sidder nu i 1888 i London og skriver på endnu en roman om alt det, hun mener, at hun ikke selv har tid til. Hendes problem er, at hun skal have sin heltinde slået ihjel med en perlebesat kniv - og her stritter alt i hende imod. Da opdager hun en faun i sin stue, og han viser sig snart at være en vellystig, sanselig og inspirerende herre, der forfører "vor heltinde" og får gled på hendes roman. Ja, netop sådan betegner fortælleren miss Amelie, og dermed er jeg fremme ved den ganske humoristiske, ja næsten ironiske distance, fortælleren har til dette lag i romanen. Flere steder er som taget ud af en 17- eller 1800-tals moraliserende roman: "Ja, kære læser, det var ingen anden end Natalie Glimstone som vor heltinde var stødt sammen med. Så underligt handler nu og da det vi kalder tilfældet, at et helt hverdagsagtigt skridt rundt om et velkendt gadehjørne kan forandre vores tilværelse og bringe os i helt uventede situationer. Jeg forsikrer Dem at netop gadehjørnerne er en af tilfældets mest begunstigede legepladser." Der er imidlertid også et andet lag, for i det lag, der foregår i vor samtid, træffer vi den svenske, lesbiske (?) Anna. Hun har rejst i Europa sammen med sin veninde Rachel, som hun vist har taget fra hendes kæreste Thomas, hvis man skal tro hendes dagbøger. Hun er en belæst dame, der tyr til Rilke og Shakespeare, når hun skal have udtrykt komplicerede forhold. Hun er nu på studieophold i London og ser her på National Gallery et maleri af en faun. Det billede sætter gang i hendes overvejelser om kærlighed og om sammenhænge. Her er der ingen stilmæssig distance til det fortalte. Og resten af romanen følger vi på skift de to "heltinder" frem mod hver sin afklaring. Overalt i romanen sporer man imidlertid Palms lunefulde kløgt, og alle vegne bruger hun den til at belyse mennesker i erotiske forbindelser. Særlig rummeligt er emnet vel næppe, men alligevel er det det eneste, mennesker i realiteten har interesseret sig for siden deres skabelse på denne syndige klode - og sådan bliver det såmænd ved at være til den yderste dag. Men bogens charme beror på stilen - i den ligger det hele og først og fremmest bogens berettigelse. Jens Hennebergkultur@nordjyske.dk Anna-Karin Palm: "Faunen" Oversættelse fra svensk: Peter Nielsen. 248 sider, 275 kr. Gyldendal

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...