Favorisering burde være forbudt

Kan man forestille sig en bilfabrik, en møbelfabrik eller en hvilken som helst anden virksomhed, hvor langt størstedelen af indtjeningen er en fast indtægt, der ikke er afhængig af ydelse og kundetilfredshed?

Det lyder helt forkert, men ikke desto mindre er det praksis for landets offentligt ejede hospitalsvirksomheder. Det er utroligt, at befolkningen accepterer en økonomisk model på hospitalsområdet, som ville være utænkelig på alle andre områder. Kravet må være, at den, der har behov for behandling, frit skal kunne vælge behandlervirksomhed, uanset om det pågældende hospital er offentligt eller privat ejet. Den nuværende favorisering af offentlig virksomhed burde være forbudt. Erik Bach Mølleparken 258, Billund