Favoritter videre ved DM

Både Peter Gade og Jan Ø. Jørgensen indløste billet til semifinalerne i herresingle. De to topseedede - Tine Rasmussen og Karina Jørgensen - også videre i damesingle.

Jan Ø. Jørgensen og Danmark var suveræne under EM for hold. Foto: Scanpix

Jan Ø. Jørgensen og Danmark var suveræne under EM for hold. Foto: Scanpix

Fredag var præget af favoritsejre ved DM i badminton i Antvorskovhallen i Slagelse. I herresingle sikrede både topseedede Peter Gade og andenseedede Jan Ø. Jørgensen sig adgangstegn til semifinalerne. Gade var ude i tre sæt mod Peter Mikkelsen, mens Jan Ø. Jørgensen gjorde kort proces i to sæt mod Kristian Nielsen. Samme opskrift - altså den korte proces - fulgte Tine Rasmussen i sin kvartfinale i damesingle, hvor hun slog Amanda Mathiasen i to sæt. Andenseedede Karina Jørgensen vandt i tre sæt over Tine Høy.