Favoritterne videre i DBU Pokalen

Både Lindholm og Aalborg Freja spillede sig let videre - og begge vil nu gerne trække AaB

Lindholm behøver ikke anstrenge sig i sommervarmen for at slå Gug med 2-0 i DBU Pokalen. Foto: Ole Iversen

Lindholm behøver ikke anstrenge sig i sommervarmen for at slå Gug med 2-0 i DBU Pokalen. Foto: Ole Iversen

AALBORG:Drømmen om at få et møde med AaB i DBU Pokalen lever forsat i Aalborg Freja, der til daglig frister en tilværelse i Dannmarksserien. Freja havde således tirsdag aften ikke de store problemer med at ekspedere Jyllandsserieholdet fra Frederikshavn ud at turneringen.

Efter 90 minutters spil var stillingen på måltavlen 6-2 i hjemmeholdets favør.

- Det var en god kamp fra vores side. Efter 25 minutter var vi foran med to mål, og jeg var aldrig i tvivl om, at vi ville hive sejren hjem, siger Freja-træner Tommy Pedersen, der så sine spillere kontrollere kampen flot det meste af vejen.

Lindholm, der spiller i Danmarksserien, er også videre i DBU Pokalen ved en 2-0 sejr ude over serie 3-holdet Gug.

- Vi stillede faktisk med vores andethold, så set i det lys var vores præstation ok. Men det var bestemt ikke champagnebold, nærmest lignede det vel en sommerkamp, siger Lindholm-træner Henrik Larsen.

- Nu håber vi at trække AaB i næste runde. Det kunne være sjovt. Men det kunne også være spændende at møde et af de nordjyske 1. divisionshold, FC Hjørring eller Hobro, tilføjer Henrik Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.