FBI efterforsker brev til Khloe Kardashian

Et mystisk brev med hvidt pulver er blevet sendt til tv-stjernen Khloe Kardashian. Nu efterforsker FBI sagen.

FBI efterforsker brev til Khloe Kardashian

Khloe Kardashian, der i øjeblikket er medvært i den amerikanske udgave af "X Factor", har modtaget en konvolut med noget hvidt pulver.

Brevet blev sendt til den 28-årige realitystjerne på "X Factor"-settet i Los Angeles, og FBI efterforsker nu sagen, selvom undersøgelser af brevet viser, at det hvide pulver ikke var farligt.

- Undersøgelser af pulveret viste negative resultater. Men vi fortsætter med efterforskningen, siger Laura Eimiller, specialist i offentlige anliggender ved FBI, til femalefirst.co.uk.

En lignende pakke er tilsyneladende blevet sendt til de samme studier i Los Angeles, hvor modtageren var "Vild med dans"-deltageren Bristol Palin, som er datter af tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin.

Khloe Kardashian, som er gift med den amerikanske basketball-stjerne Lamar Odom og kendt for reality-programmet "Keep Up With The Kardashians", har valgt ikke at kommentere det mystiske brev.

Men hun har dog skrevet "Akavet" på sin Twitter-profil tirsdag aften.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst