FC Barcelona henter ung venstreback i PSG

Den spanske storklub FC Barcelona betaler mellem 120 og 150 millioner kroner for Lucas Digne.

Ritzau
FILES-FBL-FRA-ESP-DIGNE Foto: Scanpix/Franck Fife
13. juli 2016 14:37 - Opdateret 13. juli 2016 15:03

FC Barcelona har onsdag sikret sig den talentfulde venstreback Lucas Digne fra Paris Saint-Germain.

Den spanske storklub oplyser, at den i første omgang betaler 123 millioner kroner for den 22-årige forsvarsspiller, der har fået en kontrakt på fem år.

Prisen for Digne kan dog stige med yderligere 30 millioner kroner afhængigt af, hvordan franskmanden klarer sig i Barcelona.

Den unge venstreback var i sidste sæson udlejet fra PSG til AS Roma i den italienske Serie A.

Lucas Digne er den anden franske spiller, som Barcelona har hentet i sommerens transfervindue. Tidligere er midterforsvareren Samuel Umtiti kommet til fra Lyon på en femårig kontrakt. Umtiti var en del af Frankrigs EM-trup denne sommer.

Digne ankommer senere onsdag til den spanske storby, hvor de sidste formaliteter skal ordnes, før skiftet er på plads.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...