FC Barcelona siger historisk farvel til striber

FC Barcelona lancerer ny trøje til næste sæson, hvor klubben spiller i skakternet mønster og ikke striber.

Linel Messi og co. skal ikke længere spille i de velkendte stribede Barcelona-trøjer til den kommende sæson. (Arkivfoto)

Linel Messi og co. skal ikke længere spille i de velkendte stribede Barcelona-trøjer til den kommende sæson. (Arkivfoto)

FC BARCELONA: FC Barcelona møder frem til næste sæson i nye spillerdragter, der bryder markant med klubbens tradition til hjemmekampe.

For sæsonen 2019-20 vil den spanske storklub således ikke længere optræde i en trøje med de klassiske blå og røde striber, og det sker for første gang i storklubbens historie.

Det meddelte Barcelona mandag på sin hjemmeside, hvor man viser det nye spilletøj frem.

I stedet for blaugrana-striberne, som Barcelona er kendt for, så byder klubben i næst sæson på en klubtrøje i et mønster, der ligner skaktern.

Farverne er stadig de velkendte, og klubbens spillere vil stille op i blå shorts.

- Barca-trøjen bytter i næste sæson sine traditionelle blaugrana-striber ud med et skakternet mønster for første gang i klubbens historie.

- Den nye spilletrøjes design er inspireret af byen Barcelona ved at inkorporere de karakteristiske blokke i Eixample-distriktet, som er hjemsted for nogle af de mest symbolske bygninger, der er designet af den store arkitekt Antoni Gaudi, skriver Barcelona på sin hjemmeside.

Klubben vandt det spanske mesterskab i den netop afsluttede sæson, mens det ikke lykkedes Barcelona at nå til tops i Copa del Rey eller Champions League.

For nylig meddelte også italienske Juventus, at klubben brød med designet i sin klubtrøje. Juventus har altid benyttet de traditionelle sorte og hvide striber, men det er der ændret på nu.

I stedet for de velkendte zebrastriber, spiller det italienske mesterhold i en trøje, hvor sort og hvid har et såkaldt splitdesign.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.