Hvidovre

FC Hjørring henter angriber

Bundtrængte Hjørring henter firepower til frontlinjen på den københavnske vestegn hos Hvidovre. NORDJYSKE erfarer, at Fosu Boateng præsenteres i morgen.

Hvidovre-angriberen indgår ikke i den nye cheftræner Kenneth Brylles planer. Derfor vil han i de kommende seks måneder blive lejet ud til FC Hjørring, som i den grad mangler en mand med mål i støvlerne. - Jeg føler ikke, jeg er kommet i gang ude i Hvidovre. Det lyder som om, jeg ikke er med i den nye træners planer. Jeg har haft en snak med min agent om, hvad vi så skulle gøre, og nu skal jeg udlejes. Det handler om, at jeg skal tilbage på det niveau, som jeg havde ude i Frem, siger Boateng til bold.dk.