Fodbold

FC Hjørring jagter yderligere tilgang

Talent tilbage efter nedtrapning

Mads Knud­sen i ak­ti­on for HI. Ef­ter nyt­år tør­ner han ud for FC Hjør­ring. Foto: Hans Ravn

Mads Knud­sen i ak­ti­on for HI. Ef­ter nyt­år tør­ner han ud for FC Hjør­ring. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:FC Hjørring styrkes til foråret af det tilbagevendte forsvarstalent Mads Knudsen, og 2. divisionsklubben er på jagt efter flere forstærkninger. Øverst på ønskesedlen står en konstruktiv midtbanespiller og en angriber. - Vi får rækkens stærkeste forsvar med Mads Knudsen og Kelwin Igwe til rådighed på backpladserne, og nu gælder det om at finde nyt blod længere fremme på banen, siger sportschef Hans Møller. FC Hjørring lejede i sommer Kelvin Igwe af Køge, men den unge nigerianer beskadigede knæet så meget i sin debut, at han har været gennem operation. For Mads Knudsens vedkommende har efteråret budt på nedtrapning i Jyllandsserien hos barndomsklubben Bindslev, efter at han i to sæsoner havde været fast mand på Hjørring-mandskabet og givet så store løfter, at flere højere rangerende klubber viste interesse for ham. - Mads Knudsen har heldigvis igen fået lyst til at spille fodbold på divisionsplan, og vi har skrevet kontrakt med ham fra nytår og halvandet år frem, oplyser Hans Møller. Mads Knudsen er 21 år og har 52 kampe for Hjørring på bagen.abel