FC Hjørring på tredjepladsen

FC Hjørring vandt med hele 3-1 på udebane over Skive og rykker dermed op på tredjepladsen i 1. division i fodbold.

Søren Olsson,
Dennis Ramonn Olsen åbnede scoringen i FC Hjørrings meget overraskende 3-0 sejr på udebane. Arkivfoto: Bente Poder
Fodbold 2. oktober 2011 17:08

For femte gang i streg kunne FC Hjørring gå fra banen uden nederlag, og for fjerde gang i de fem kampe endte det med en sejr, da FC Hjørring sønag fortsatte sin fantastiske stime ved at besejre Skive med 3-1. Den gode stime har nu katapulteret FC Hjørring op på 3. pladsen i landets næstbedste række - dog inden alle søndagens kampe er færdigspillede. Holdet fik en drømmestart, da Søren Philipp scorede allerede i det 8. minut, og kort før pausen gjorde Michael Byskov det til 2-0. Begge mål kom på hovedstød efter glimrende forarbejde fra Dennis Ramonn Olsen. Ramonns kanonflugter Skive havde sine forsøg - det største tilfaldt Morten Beck Andersen, der fik en friløber på en fremragende stikning fra indskiftede Thomas Dalgaard. Zaza reddede i første omgang, men bolden ramte angriberen igen og fløj tilbage mod mål, hvor den ramte ydersiden af stolpen. Og i stedet blev det så 3-0 til Hjørring, da Dennis Ramonn Olsen kanonerede en halvflugter i nettet fra kanten af feltet efter en god dyb bold fra Michael Nielsen. Skive reducerede i overtiden på en god kontra. Morten Beck Andersen lagde en flad bold ind i feltet, og her satte Mikkel Buur indersiden på og sendte kuglen op i nettaget.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...