FC Hjørring tabte til AGF
Superligamandskabet var for stærkt og vandt testkamp 2-0. FC Hjørring holdt dog længe stand.
FC Hjørrings 1. divisionshold i fodbold indledte torsdag aften striben af træningskampe frem mod forårsæsonen med et nederlag. På kunstgræs i Tilst uden for Århus tabte vendelboerne med 2-0 til AGF fra Superligaen. Århusianerne stillet ellers svækket op uden angrebsspillere som Peter Graulund, Søren Larsen, David Devdariani, Morten Moldskred og Davit Skhirtladze. Det forhindrede dog ikke AGF i at være bedst, men de havde problemer med at komme frem til de helt store chancer mod et defensivt godt organiseret Hjørring-hold. Og når de endelig kom fri, så snubbede Karim Zaza et par fornemme bolde. Først i anden halvleg fik AGF hul på bylden ved først Stephan Petersen og siden Aron Jóhannsson. - Det var en positiv og opløftende indsats. AGF er en måned længere fremme i deres forberedelser, men vi står distancen langt hen af vejen, siger FCH-træner Boye Habekost.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.