FC Hjørring undgik katastrofen

Ikke engang med 11 mand mod 10 i det meste af en halvleg formåede bundholdet i 2. division Vest, FC Hjørring at komme tilbage på sporet og hente en sejr i lokalopgøret mod AaBs SAS-liga-reserver. I en tæt kamp hentede gæsterne 1-1 - opdateret med kommentarer.

Henrik Bruun - her i en tidligere kamp i en hovedstødsduel - scorede for hjørring. Foto: Bente Poder

Henrik Bruun - her i en tidligere kamp i en hovedstødsduel - scorede for hjørring. Foto: Bente Poder

Selvom kampen havde status af lokalopgør, og FC Hjørring er særledes pressede under nedrykningsstregen i 2. division Vest var det især i kampens begyndelse svært at mærke alvoren. Hjørring-spillerne virkede ikke klar fra start og savnede generelt tænding. Det havde AaBs SAS-liga-reserver til gengæld masser af, og efter kun fem minutter kom gæsterne foran 1-0 ved Daniel Christensen, som var hurtigt på returbolden. FC Hjørrings keeper havde forinden reddet et forsøg fra Ronni Schwartz, som flot drejede rundt på kanten af feltet, satte sin direkte modstander af og kom fri til afslutning. Som kampen skred frem kom FC Hjørring bedre med og opgøret bølgede det meste af 1. halvleg frem og tilbage, med chancer til begge sider. Men det var som om AaB's lige var en tand farligere end hjemmeholdets. I det 36. minut kom Siyabonga Nomvethe efter en fejl i FC Hjørring-forsvaret fri til scoring. Nomvethe brænder i første omgang, men opfanger returen. Sydafkrikaneren blev efterfølgende nedlagt i feltet til hvad der ligner et klokkeklart straffespark, men dommer Jørgen Nielsens fløjte forblev tavs. Kort efter pausen var Nomvethe i centrum igen, da han irriteret slår FC Hjørrings Henrik Bruun i hovedet efter en nærkamp. Nomvethe bliver helt korrekt vist ud. Henrik Bruun kom yderligere i fokus, da han kort efter sendte et velplaceret langskud ind på Kenneth Stenild i AaB-målet til stor jubel for de mange fremmødte fans. Herefter øjnede hjemmeholdet en sejr, og der blev lagt tryk på modstanderne, som trak sig længere tilbage på banen og kun havde Ronni Schwartz helt fremme. Det ene Hjørring-angreb efter det andet bølgede ned mod AaB-målet, men forsvaret holdt stand - ikke mindst på grund af en stærkt spillende Thomas Gaardsøe, som var tilbage efter karantæne. FC Hjørring-spillerne løb til tider i vejen for hinanden i deres iver efter at hente de hårdt tiltrængte tre point, men det lykkedes ikke. En kamp, hvor hvert hold dominerede en halvleg, endte 1-1, men fik som begivenhederne udviklede sig alt, hvad man kan ønske sig af dramatik og fight. Hør kommentar fra FC Hjørrings træner Jens Peter Hansen her: {{-------------------------------- LYD: 2010 JPH WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} Hør kommentar fra AaB træner, Finn Christensen her: {{-------------------------------- LYD: 2010 FINN C WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} Hør kommentar fra en af kampens profiler, AaBs Ronni Schwartz: {{-------------------------------- LYD: 2010 SCHWARTZ WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}