FC Hjørring vil trodse eksperter

Klubben får hård start på forårets redningsmission

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

FC Hjørring mod ViborgFoto: Hans Ravn

HJØRRING:FC Hjørrings sportschef Jacob Krüger er slet ikke enig med de eksperter og oddssættere, der peger på klubben til at følge konkursramte FC Fyn ud af fodboldens næstbedste række.

- Vi har en stærk trup og et dygtigt trænerteam. Jeg er helt sikker på, at de vil kæmpe 110 procent for FC Hjørring de næste to måneder og sikre os en sæson mere i den spændende række, fastslår Jacob Krüger på klubbens hjemmeside.

Cheftræner Søren Kusk udtrykker ligeledes optimisme, men er knap så bombastisk.

- Vi kæmper med tre andre hold (Skive, Hobro og AB, red.), og jeg vil ikke spå om, hvem der bliver sorteper i en kort forårsturnering, hvor det i høj grad handler om at ramme en god periode og vinde de rigtige kampe.

Hårde krav

Søren Kusk vil ikke klynke over det barske udlæg mod tre oprykningskandidater - Viborg, Vejle-Kolding og Brønshøj - i alle tilfælde oven i købet på udebane.

- Det nytter ikke at lægge sig ned. I princippet er det ligegyldigt, hvem vi skal møde, for vi skal forsøge at få point hver gang. Jeg tror, at der skal mindst 35 point til for at klare frisag, vurderer han, hvilket vil sige, at FC Hjørring i de 13 forårskampe skal erobre mindst 15 point.

FC Hjørring møder Viborg søndag kl. 16.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.