Hjørring

FC Hjørring ville have ro på målmandsposten

Klubbens sportschef forsvarer, at andenmålmand blev sendt på porten med beskeden om, at han var for god

FC Hjørrings sportschef Jacob Krüger mener, at klubbens begrundelse er holdbar. Foto: Hans Ravn

FC Hjørrings sportschef Jacob Krüger mener, at klubbens begrundelse er holdbar. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:FC Hjørrings sportschef Jacob Krüger forstår målmand Jesper Weinkouffs skuffelse over at få løbepas af klubben. Men begrundelsen om, at Weinkouff er for god, holder faktisk vand, mener Krüger.

- Jesper var med til at rykke op i 1. division og spillede fast det første år her. Hans uheld er, at det lykkedes os at kapre Karim Zaza, der er en exceptionel god målmand på vores niveau. Jesper er en uddannet målmand, der brændende ønsker at være førstevalg og føler, han har niveauet til det. Det har givet lidt for meget uro og ikke været godt for os, siger Jacob Krüger.
Han tilføjer, at man i den forgangne sæson har haft tre målmænd i truppen, og at det er en for mange.
- Med Karim Zaza og Mads Aastrup får vi et mere naturligt hierarki. Mads er ung og talentfuld og kan bedre end Weinkouff acceptere at være backup. Samtidig kan Mads lære en masse af Zaza, så det er et fint set up for os, siger Jakob Krüger, der samtidig oplyser, at klubben har tilbudt Karim Zaza en to-årig forlængelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.