FC Outlaws aflyser Winners Cup

For få tilmeldinger får floorballklubben til at aflyse, men de forsøger igen næste år

FC Outlaws afvikler igen i år Sommer Camp, men Winners Cup har man aflyst.Foto: Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

FC Outlaws afvikler igen i år Sommer Camp, men Winners Cup har man aflyst.Foto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:FC Outlaws havde håbet, at klubben kunne lave en pendant til FfI fodbolds Cup No. 1 og Rødspætte Cup arrangeret af FfI håndbold, men Winners Cup i floorball bliver ikke til noget i år.

- Sammen med Arena Nord satsede vi på, at arrangementet med deltagelse af klubber fra primært Danmark og Sverige skulle afvikles i dagene 8.- 11. august, men vi har været for sent ude, så tilmeldingerne har været for få, siger FC Outlaws-formand Bjørn Fuglsang.
Først i løbet af april fik klubben for alvor slået på stortromme for Winners Cup, men håbet om allerede det første år at få 50-60 deltagende hold slog fejl.
- Nu arbejder vi i stedet på at få Winners Cup formentlig i uge 31 i 2013 i Arena Nord, siger Bjørn Fuglsang.

Sommer Camp

Til gengæld er FC Outlaws klar til at afvikle sin Sommer Camp, der er floorballspillernes svar på DBU’s Fodboldskole.

- Vi kører campen for fjerde gang og starter på mandag 2. juli, men også her får vi færre deltagere.
- Der har tidligere år været 80-90 deltagere, men denne gang må vi nøjes med 40-50 i alderen 7-15 år, og de trænes igennem hele ugen af omkring ti trænere.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.