Thisted

FC Thy-kvinder slog topholdet

Med stor fight og vilje lykkedes det for Thisteds bedste kvindelige fodboldmandskab at slå det hidtil ubesejrede tophold fra Vildbjerg.

Thisteds bedste fodboldkvinder vandt søndag over det hidtil ubesejrede tophold fra Vildbjerg med cifrene 2-1. Foto: Bo Lehm
Thisteds bedste fodboldkvinder vandt søndag over det hidtil ubesejrede tophold fra Vildbjerg med cifrene 2-1. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret kl. 20:49

Thisted: 1. divisionskvinderne fra Thisted kunne søndag se frem til en svær opgave mod et hidtil ubesejret mandskab fra Vildbjerg.

Thyboerne lykkedes dog med at skabe sensationen og vandt med slutstillingen 2-1 på hjemmebanen i Thisted efter at have været bagud med 0-1 til pausen.

- Vi vidste, at det ville blive en meget svær opgave, men vi havde set nogle kampe med dem og lagt taktikken derefter, sagde FC Thy-træneren Torben Overgaard.

Thyboerne kom bagud 1-0 til pausen, men kort efter den veloverståede pause fik de udlignet på en scoring af Line Saugstrup.

Efter 70 minutters spil var det så Malene Sørensens tur til at agere heltinde, da hun med en elegant scoring sikrede sejren på 2-1 til Thisted.

- Vi skulle have point, og det var vind eller forsvind. Med et nederlag havde vi meldt os lidt ud af topkampen, men nu lever vi i bedste velgående, sagde Torben Overgaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden