FCK fortsætter oprustningen

Denne gang har klubben været på indkøb i Sverige

Ståle Solbakken har igen været på indkøb. Foto: Scanpix

Ståle Solbakken har igen været på indkøb. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:FC København har købt den 20-årige svenske venstre back Ludwig Augustinsson fra IFK Göteborg, meddeler københavnerne fredag aften.

Augustinsson får en kontrakt på fire et halvt år, men begynder først i FCK 1. januar 2015.

- Vi er meget tilfredse med, at denne handel nu er faldet på plads, og at tidsplanen i den ser ud, som den gør. I Ludwig får vi en af de største forsvarstalenter i Norden til FCK, siger FCK-manager Ståle Solbakken i en pressemeddelelse.

- Han har allerede nu et højt niveau og er den type back, som vi er blevet vant til at se i Parken med stor offensiv lyst og kvalitet. Samtidigt har han en alder, hvor han stadig kan forbedre sig meget.

- Og netop derfor er det en god ting for begge parter, at vi nu har den fælles fremtid på plads, men Ludwig kan udvikle sig videre med stort ansvar og meget spilletid i Göteborg det næste halve år, hvor vi i Pierre Bengtsson har en meget stabil spiller på pladsen i FCK, siger Solbakken.

Den kommende FCK’er glæder sig til at flytte til København.

- Jeg er vældig glad for at få denne mulighed i FC København, for det føles som det perfekte skridt for mig i min karriere. FCK er Nordens bedste klub og er altid i Europa.

- Samtidigt har udviklingen hos de svenskere, der har været her før mig, bekræftet mig i mit valg, selv om der var andre muligheder.

- FCK har hele tiden været min førsteprioritet, og det føles godt at skulle gå fodsporene på de svenske spillere, der har startet og sluttet flotte karrierer i København.

- Jeg er også meget glad og taknemmelig for den løsning, klubberne blev enige om, så min nuværende klub får noget for mig, og jeg kan spille sæsonen ud i IFK og forberede mig endnu bedre til at tage skridtet til FCK. Det er den perfekte løsning, siger Augustinsson.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.