FCK Håndbold er semifinaleklar

FCK håndbolds kvinder er blandt de sidste fire hold i Cup Winners Cup med samlet sejr over franske Metz.

Anja Andersen (t.h) og FCK-kvinderne er klar til semifinalen i Cup Winners Cup - ikke mindst pga flot målmandsspil af Leganger (t.v.) Foto: Scanpix

Anja Andersen (t.h) og FCK-kvinderne er klar til semifinalen i Cup Winners Cup - ikke mindst pga flot målmandsspil af Leganger (t.v.) Foto: Scanpix

Anja Andersen og FCK Håndbolds kvinder er en runde videre i europæisk håndbold. Med en sejr på 23-18 hjemme i Frederiksberg Opvisnningshal i den anden kvartfinalekamp mod Metz fra Frankrig vandt københavnerne samlet med 46-38. Som sædvanligt blev der lukket godt af i FCK-forsvaret. Målvogter Cecilie Leganger fik god hjælp af holdkammeraterne, men pillede selv pynten af de franske skytter undervejs. Angrebsmæssigt var det lidt mere ujævnt, hvad københavnerne præsterede, men det rakte i hvert fald til en 10-9-føring ved pausen. Hjemmeholdet kom rigtigt stærkt i gang med anden halvleg og var med et kvarter tilbage af kampen foran med fem. Siden kneb det lidt med konsekvensen i angrebene, og de franske gæster kom lidt tættere på. Men med en tremålssejr i ryggen fra den første kamp, var der aldrig tvivl om, at FCK skulle videre til semifinalen. /ritzau/