FCK kan blokere for N'Doyes OL-deltagelse

Dame N'Doye er udtaget til Senegals OL-hold, og skal han spille, går han glip af kvalifikation for FCK.

FCK kan blokere for N'Doyes OL-deltagelse

Superligaens vicemestre fra FC København har en vigtig kvalifikationsturnering til Champions League, men måske skal de spille kampe uden deres vigtigste angriber Dame N'Doye.

Det senegalesiske fodboldforbund har nemlig udtaget angriberen til deres olympiske fodboldhold, skriver engelske BBC. Dermed kan han også gå glip af tre Superliga-kampe.

Men deltagelsen kræver FC Københavns accept, fortæller sportsdirektør Carsten V. Jensen.

- Det forudsætter i så fald vores accept af Senegals indkaldelse, og det har vi endnu ikke taget stilling til, siger Jensen til onside.dk.

Ifølge BBC har Senegal set bort fra Newcastles angriber Papiss Cisse, efter fodboldforbundet har snakket med Premier League-klubben, som ikke var meget for at give slip på Cisse.

Dame N'Doye har også været et varmt transfer-emne denne sommer, og de usikre fremtidsudsigter kan være medvirkende til, at FCK ikke har taget stilling til N'Doyes deltagelse ved OL.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.