FCK kunne ikke score

Fodbold 20. september 2002 00:40

KØBENHAVN: Hovedstadsbraget mellem FC København og Djurgården fra Stockholm endte torsdag aften 0-0 foran 18.152 tilskuere i Parken i UEFA Cuppens første runde. Københavnerne leverede ikke en af deres mest inspirerende aftener, men chancerne var der til at lægge holdet fra Stockholm under pres. Specielt den sydafrikanske stjerne, Sibusiso Zuma havde et par store afbrændere. Den manglende fuldtræffer skabte som kampen skred frygt for, at Djurgården skulle lukke festen på et af deres giftige kontraangreb eller de truende dødboldsituationer. Til gengæld kan FCK-lejren glæde sig over, at forsvaret holdt nullet, hvilket er mindst lige så vigtigt i en turnering, hvor udebanemål tæller dobbelt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...