FCK må undvære Gravgaard

AALBORG:FCK er uden anfører Michael Gravgaard i lørdagens topbrag mod AaB på Aalborg Stadion. Den stærke midterforsvarer måtte tage hjem fra den nylige landsholdslejr på grund af en lyskeskade, og FCK oplyste i går, at han ikke bliver klar mod AaB. I AaB-lejren ser det ud til, at alle mand fra de seneste ugers succestrup er fit for fight. Torsdagens træning var dog uden anfører Danny Califf, der først senere på dagen vendte tilbage fra Basel, hvor han onsdag spillede anden halvleg i USA¿s 1-0-sejr over Schweiz. AaB¿s øvrige landsholdsaktører var i går i aktion på træningsbanen. Fem til Johansson Andreas Johansson blev onsdag noteret for sin 15. landskamp for Sverige, da han i Stockholm fik de sidste fem minutter i 1-1-kampen i EM-kvalifikationen hjemme mod Nordirland, mens Rade Prica ikke kom på banen. Siyabonga Nomvethe var med i de sidste 20 minutter, da Sydafrika i Siena blev besejret 2-0 af Italien i en venskabskamp. AaB-truppen mod FCK udtages først efter træningen i dag. abel