FCK vil hente Bechmann hjem

Angriberen Tommy Bechmann er kommet i søgelyset hos de danske mestre FC København.

I følge TV2 Sporten er den nuværende Bochum-spiller udset til at være den offensive forstærkning, som københavnerne henter i vinterpausen. Bechmann selv har ikke hørt noget, men afviser ikke at vende hjem fra Bundesligaen, hvis FCK er en mulighed. Han er i gang med sin fjerde sæson syd for grænsen og har i efteråret nettet fem gange. Angriberen kom dog ikke på tavlen, da Bochum i aftes tabte 0-2 til Hansa Rostock.