FCM Håndbold udraderer Viborg og er klar til DM-finale

De regerende danske håndboldmestre havde ingen problemer med at vinde over Viborg HK i DM-semifinalen.

Ritzau
Bo Amstrup Foto: Scanpix/Bo Amstrup
24. april 2016 18:42

FCM Håndbold er klar til en gentagelse af DM-finalen fra sidste år.

Søndag vandt de regerende mestre 29-20 hjemme over Viborg HK i returkampen i semifinalen.

Med en samlet sejr på hele 55-43 er FCM Håndbold klar til at møde sidste sæsons sølvvindere, Team Esbjerg, der lørdag vandt over Team Tvis Holstebro.

Team Esbjerg vandt grundspillet i denne sæson foran FCM Håndbold.

Der var aldrig sådan for alvor spænding om det samlede udfald i søndagens kamp mellem FCM Håndbold og Viborg.

Gæsterne kom bagud 1-4 efter en god start af FCM-målmand Sabine Englert, men det lykkedes senere Viborg at komme foran 6-5.

Herefter strøg FCM Håndbold frem til en føring på 10-7, og ved pausen førte hjemmeholdet 12-8.

Der var ingen spænding om udfaldet i anden halvleg, og FCM endte altså med at vinde meget sikkert.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...