FCM henter polsk keeper og sender ham til Vejle

FC Midtjylland har skrevet kontrakt med målmanden Patryk Wolanski og lejer ham ud til Vejle.

1. september 2014 14:28 - Opdateret 1. september 2014 14:29

En succesfuld prøvetræning har banet vejen for en fireårig kontrakt hos FC Midtjylland for den polske målmand Patryk Wolanski.


Den 23-årige keeper kommer dog på græs et andet sted i første omgang.


FC Midtjylland skriver på sin hjemmeside, at Patryk Wolanski, der er hentet i Widzew Lodz, er udlejet til Vejle i den næstbedste fodboldrække resten af året.


FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein kalder Patryk Wolanski en talentfuld målmand.

- Patryk er en spændende målmand, som vi glæder os til at se udvikle sig. Vi er glade for vores nuværende målmænd i truppen, og derfor vælger vi også at udleje Patryk til Vejle, hvor han får mulighed for at få kamptræning, siger Claus Steinlein.

Vejle ligger placeret midt i 1. division med syv point efter seks kampe.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...