FCM holder snor i FCK med sejr over Sønderjyske

FC Midtjylland er fortsat kun ét point efter FC København i Superligaen efter en 2-1-sejr over Sønderjyske.

FC Midtjylland måtte slide hårdt for sejren på 2-1 mod Sønderjyske i sidste runde af grundspillet i Superligaen.

FC Midtjylland måtte slide hårdt for sejren på 2-1 mod Sønderjyske i sidste runde af grundspillet i Superligaen.

HERNING:FC Midtjylland formåede søndag aften at slå Sønderjyske med 2-1 trods en tidlig føring til udeholdet.

FCM havde i store dele af kampen fuldstændig styr på gæsterne - lige på nær de første og sidste fem minutter af kampen. I slutminutterne brændte Sønderjyske flere store chancer.

FCM holder i kraft af sejren guldduellen mod FC København tæt. Ét point adskiller de to hold i FCK’s favør ved indgangen til mesterskabsslutspillet.

Sønderjyske havner omvendt i nedrykningsslutspillet. Da Sønderjyske blev nummer 11 i grundspillet, kommer holdet med sikkerhed i pulje med nummer 14, som blev Vejle Boldklub.

Her har Sønderjyske dog hele otte point ned til Vejle.

De resterende hold i puljen findes senere søndag aften.

Gæsterne fra Haderslev skulle kun bruge fire minutter på at bringe sig foran i Herning ved angriber Mart Lieder, som scorede efter et forsvarskoks.

FCM tog herefter teten og fik udlignet efter hjørnespark i det 24. minut. Rafal Kurzawa stod for målet i sin hjemmebanedebut.

I anden halvleg var FCM fortsat bedst. Efter 58 minutter gav overtaget pote, da Frank Onyeka flot sendte bolden i mål med ryggen til mål.

Sønderjyske havde flere store chancer i slutminutterne, men udligningen udeblev.

Frustrationen over den manglende udligning blev til sidst for meget for Sønderjyske-træner Glen Riddersholm, der brokkede sig til en bortvisning i tillægstiden mod den klub, han tidligere gjorde til dansk mester.

I den kommende weekend indledes både mesterskabs- og nedrykningsslutspillet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.