FCM-træner efter DM-guld: Vi var bare de mest heldige

Heldet var ifølge Helle Thomsen på FCM Håndbolds side, da holdet lørdag vandt kvindernes DM-titel.

Træner Helle Thomsen og FC Midtjylland-spillerne fejrer danmarksmesterskabet, lørdag aften efter kvindernes DM-finale i håndbold mod Team Esbjerg i Blue Water Dokken i Esbjerg. Foto: Anita Graversen/POLFOTO

Træner Helle Thomsen og FC Midtjylland-spillerne fejrer danmarksmesterskabet, lørdag aften efter kvindernes DM-finale i håndbold mod Team Esbjerg i Blue Water Dokken i Esbjerg. Foto: Anita Graversen/POLFOTO

FCM Håndbold vandt lørdag klubbens tredje danske mesterskab efter to tætte finaler mod Team Esbjerg.

FCM-træner Helle Thomsens mandskab tog titlen efter 22-22 lørdag i Esbjerg. Det første opgør i Ikast var endt med en 23-22-sejr til de nykårede guldvindere.

- Det er jo en hård fight for begge hold, det siger sig selv, når man spiller uafgjort. Esbjerg var tæt på, og vi trækker bare det længste strå og er mest heldige, siger Helle Thomsen til DR Sportens hjemmeside.

DM-guldet er langt fra den første titel, som FCM har vundet i denne sæson. Tidligere har midtjyderne også triumferet i pokalturneringen, og for to uger siden vandt Thomsens spillere Cup Winners Cup, hvor franske Fleury Loiret blev slået i finalen.

Lørdagens mesterskab er dog det største.

- Jeg siger, at det her absolut er det største, fordi vi har været så pressede, siger Helle Thomsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.