FCN satser på flere lejesvende fra AaB

Fodbold 20. april 2003 08:00
AALBORG: FC Nordjylland, suverænt tophold i 2. division med et forspring på 20 point ned til rækkens nummer fire, Nykøbing Falster-Alliancen, satser i første omgang på nyt blod til spillertruppen fra Superliga-klubben AaB til næste sæson i 1. division. I morgen 2. påskedag gælder det netop Nykøbing Falster-Alliancen på udebane. - Vi har skabt et afgørende hul ned til nummer fire, og det skal gå meget galt, hvis ikke skal rykke op, siger FCN-cheftræner Flemming Nielsen. - I første omgang skal vi have en snak med AaB-sportsdirektør Lynge Jacobsen om eventuelt at få flere AaB-spillere ud til os i næste sæson. Ziad Saliba passede fint ind i hullet efter Jeppe Lynge Larsen (rejst til København, red.), og vi er blevet stillet to-tre spillere i udsigt, men der skal sættes navne på, forklarer Flemming Nielsen, der har midtbaneterrieren Phong Dao tilbage i truppen 2. påskedag efter overstået karantæne. Unge Morten Konrup, der fik debut i torsdags mod Slagelse, står til at glide ud af truppen.jeri
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...