Sejlflod

FDF'er blev årets borger

Peter Pedersen, kredsleder i FDF, blev valgt som årets borger i Storvorde

Peter Pedersen, der her ses som nummer to fra venstre, blev i går valgt som årets borger i Storvorde og Sejlflod. Det skyldes hans arbejde med FDF'erne, hvor han blandt andet har været tovholder på opførelsen af det nye center, som ligger der, hvor billedet er taget.Arkivfoto: Søren Schnoor

SEJLFLOD:Som afslutning på årets kræmmermarked i Storvorde blev der vanen tro i går udnævnt årets borger. Titlen gik i år til Peter Pedersen, FDF-kredsleder i Sejlflod. - Han har været utrolig aktiv i mange, mange år. Han har været kredsleder i cirka 20 år og var meget aktiv, da FDF'erne købte den gamle stationsbygning i Sejlflod, som han var primus motor på ved ombygningen og restaureringen. Desuden har han været tovholder på det nye center, de har bygget, fortæller Lars Peter Frisk fra Storvorde-Sejlflod Flaglaug om begrundelsen for udnævnelsen. Peter Pedersen startede i FDF som dreng, men stoppede igen. Han genoptog dog fritidsinteressen, da han fik børn. I dag er samtlige af hans fire børn engageret i FDF, ligesom hans svigerbørn og børnebørn også er det. - Han bruger ufattelig meget tid og mange ressourcer på FDF, hvilket han også blev belønnet for i 2005, da han fik den sidste pris som Sejlflod Kommune uddelte, nemlig fritidslederprisen, husker Lars Peter Frisk, der er tidligere kulturudvalgsformand i den nedlagte kommune. Årets borger har desuden spillet på førsteholdet i SSB og været medlem af bestyrelsen i fodboldklubben.