FDF'ere festede for fødselsdag

Suldrup 8. september 2004 06:00

} SULDRUP: Halmborg og hestekræfter spillede afgørende roller, da Suldrup FDF fejrede sin 15 års fødselsdag - i byens anlæg i smukt septembervejr. Halmborgen havde flødekarameller gemt i bundækket, og hestekræfterne var der brug for i havetraktor-trækket. Og menneskekræfter blev der også brug for i dagens løb. Et af de mange programpunkter, som FDF-formand Henning Vestergaard gennemgik i sin velkomsttale, var nemlig FDF-triahtlon, hvor et børne- og et voksenhold dystede mod hinanden i originale discipliner som sovepose-kravle-stafet, tårnbygningog patruljetelt-rejsning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...