Frederikshavn

FDF'ernes Høstparade

FREDERIKSHAVN:Når FDF holder høstmarked på Bornholms Alle på lørdag bliver alle byens talenter inviteret til at komme og vise deres kunnen på en scene. Det gælder sang, musik, dans, tryllekunst eller måske stand-up underholdere, som gerne vil vise sig frem for et publikum. Interesserede skal henvende sig til FDF for at få en plads i programmet. Det sker på tlf. 98 42 83 24. Men ud over underholdning bydes der som altid på loppemarked, og de trofaste loppemarkedsgæster kan igen glæde sig til et stort og mangfoldigt udbud med noget for enhver smag. Også i år har FDF'erne lagt sig i selen for at aktivere kredsens egne børn. De skal under markedet passe boderne på et 50 øres marked, hvor alle der har lyst kan fornøje sig til priser ligesom i meget gamle dage . Overskuddet fra markedet bruger kredsen i det daglige arbejde med de mange børn og unge som fylder Kredshuset på Bornholmsalle.