FDF-Orkestret giver koncert

BRØNDERSLEV:FDF-Orkestret fra Brønderslev, der i weekenden vandt både en orkesterkonkurrence og publikums-konkurrence, optræder i dag i Brønderslevs centrum. - Vi har fået en opfordring til at skaffe orkestret til byen, efter at det vandt den landsdækkende konkurrence, fortæller Per Karred fra Brønderslev Handelsstandsforening. - Så de mange, der plejer at komme til Brønderslev lørdag, vil få en ekstra oplevelse oven i besøget, siger Per Karred. Han kan afsløre, at FDF-Orkestret er en speciel oplevelse.Søndag eftermiddag giver orkestret koncert på Brønderslev Gymnasium.