Feberredning af pinlig boldbanesag

Bælum 12. september 2002 08:00

Den nye fodboldbane i Bælum bliver straks forlænget til 102 meter, så der også kan spilles seniorkampe på den. Det besluttede byrådet på en tillægsdagsorden i aftes for at få rettet op på den yderst pinlige sag. Først i sidste uge opdagede Skørping Kommune, at den nye bane, som har været under anlæg hele sommeren, er 10 meter for kort. Flere byrådsmedlemmer besværede sig voldsomt over fejlen og mente, at rådgivningsfirmaet må stilles økonomisk til ansvar. Forlængelsen i sidste øjeblik vil koste ekstra 175.000 kr., hvoraf 80.000 kr. flyttes fra et torveprojekt i Bælum, som ikke når at blive gennemført i år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...