Miljø

Febertilbud: Byt det gamle til et nyt

Har du et gammelt kviksølvtermometer hjemme i skuffen eller uden for vinduet? Så er det nu, du har muligheden for at få et splinternyt digitalt termometer - uden at det koster dig en krone.

Et kviksølvtermometer er en lille, men farlig miljøbombe. Derfor tilbyder Renovationsvæsenet at bytte det ud med et digitalt termometer, kvit og frit. Foto fra kampagnen

Et kviksølvtermometer er en lille, men farlig miljøbombe. Derfor tilbyder Renovationsvæsenet at bytte det ud med et digitalt termometer, kvit og frit. Foto fra kampagnen

Bag tilbuddet står Aalborg Kommunes renovationsvæsen, der i dag starter en kampagne for at få indsamlet alle de kviksølvtermometre, der stadig findes rundt omkring. - Har du et kviksølvtermometer, så tag det med på genbrugspladsen eller til Rappenskralden, så bytter vi det til et nyt. Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes. Derfor er det vigtigt, at vi får termometrene bortskaffet forsvarligt, inden de går i stykker og forårsager uoprettelig skade på miljøet, siger Preben Pedersen (R), rådmand for Forsyningsvirksomhederne. I dag er det forbudt at sælge kviksølvtermometre. Ud fra erfaringer andre steder i landet skønner Renovationsvæsenet, at omkring 2000 aalborgensere stadig har et kviksølvtermometer derhjemme. De brugte termometre sendes til Tyskland, hvor kviksølvet genanvendes, blandt andet i visse former for lyskilder. Digitale termometre er både hurtigere, nemmere at aflæse og mere robuste end kviksølvtermometre. Helt ufarlige for miljøet er de dog ikke, eftersom de er batteridrevne. Men det findes der råd for, idet man også kan aflevere sine brugte batterier til Renovationsvæsenet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst