Fed håndboldfest i Skyum
Med en sejr over Aalborg holdt U16-drengene fra HF Mors liv i liga-drømmen

Galleri - Tryk og se alle billederne.
SKYUM:Med en sejr på 24-20 over Aalborg holdt HF Mors’ U16-drenge i 1. division liv i drømmen om at kvalificere sig til ligaen efter julepausen.
Den vigtige topkamp blev spillet i den lille hal i Skyum, hvor op mod 300 tilskuere skabte en sand håndboldfest.
- Det var en vild atmosfære og et meget stort brag i hallen. Det var en flot præstation af spillerne, sagde HF Mors-træner Martin Holmgaard efter den vigtige sejr.
Med otte kasser blev Frederik Tilsted topscorer for hjemmeholdet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.