Fed rock for alle

Gnallingerne lagde ud. Derefter fulgte blandt andre Funky Monkeys, The Højtalers og Grey Cats are Red.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvert band får kun mulighed for at give to-tre numre, så de skal mestre kunsten af fyre den af, når chancen er der.

Fantasien fejler ikke noget, når ungdomsbands i Jammerbugt Kommune skal finde på navne, og spilleglæden er også i top. Det blev bevist, da der var Ungdomsrock på Fjerritslev Gymnasium for 15. gang. 15 bands med musikere fra 11 til omkring 20 år fik mulighed for at prøve kunsten at optræde. Arrangementet er et samarbejde mellem gymnasiet og Jammerbugt Kulturskole, og fra sidstnævnte er afdelingsleder Per Gregersen glad for at konstatere, at hele kommunen var repræsenteret - fra Ingstrup til Vester Thorup. - Det er ikke en konkurrence men en åben rytmisk scene, hvor de unge får mulighed for at prøve at stå på en scene og samtidigt møder andre musikere, siger Per Gregersen. Deltagerne er ikke kun bands med tilknytning til kulturskolen men også musikere, der selv har fundet sammen. Og sådan skal det være - ungdomsrock er for alle, og det gælder også publikum, som kan komme og se, hvad de talentfulde unge kan præstere. - De får kun lov til at spille to-tre numre hver, så de skal forstå at fyre den af, når det er, siger Per Gregersen.

Forsiden