Brønderslev

Fede Finn i lightudgave

Fede Finn gæster lørdag Brønderslev

Fede Finn og Funny Boyz kommer til Brønderslev i light-udgave. Privatfoto

Fede Finn og Funny Boyz kommer til Brønderslev i light-udgave. Privatfoto

BRØNDERSLEV:”Kultbandet”, Fede Finn & Funny Boyz, giver på lørdag klokken 11 koncert i Stjernekrydset i Brønderslev.

Fede Finn & Funny Boyz har, med 24 nummer ét hits, 12 cd’er, 4 dvd’er samt 60 tv-shows, i den grad indskrevet sig som et af store Danmarks partyorkestre. Alene her i september optræder bandet 30 steder, hvor de sætter ”gang i Danmark”.

I øjeblikket er deres nye dvd Danmarks bedst sælgende musik-dvd, og deres cd ”50 Fede År” er støt på vej mod guld.

Fede Finn har en band historie, som kan sidestilles med H.C. Andersens bedste eventyr, Den Grimme Ælling. Efter 40 års jagt på et hit, lykkedes det endelig, med Kærligheden Brænder i 2005, at slå igennem hos den brede befolkning, og derfra er det faktisk gået slag i slag med den ene førsteplads efter den anden.

Det helt store step op i karrierekanonen kom, da de i 2008-2010 var ankermænd i ”Fællessang på Charlie”, og i den forbindelse trådte en ung sangerinde, Maud Kofod ind på scenen, så hvad var mere naturligt end at inddrage hende som en fast bestanddel af Fede Finn & Funny Boyz. Maud Kofod spiller en forrygende saxofon, og synger som en drøm. Dette gør, at Fede Finn & Funny Boyz i dag turnéer rundt 120 danske byer, og desuden spiller både i Polen, Tyskland og Spanien.

Når de på lørdag optræder i Brønderslev er det Fede Finn Light-udgaven, der giver publikum fem af de største hits fra gruppens mange evergreens.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst