Ernæring

Fede tal

Man kan ikke mærke, om man har et kolesteroltal på 3 eller 13, og man kan heller ikke umiddelbart se det. Men der er helt sikkert forskel på risikoen for at få en hjertesygdom med åreforkalkning og blodprop i hjertet. Og for at dø af det tidligt: jo højere værdi, jo større risiko. Det er derfor, man måler kolesteroltal. Kolesterol er fedtstof, der dannes i leveren, og desuden får man det gennem maden. Der er forskellig slags med forskellige egenskaber, og forskellige befolkningsgrupper har forskellige gennemsnitstal, fordi en væsentlig del af problemet er livsstilsbetinget. Mens det almindelige kolesteroltal ligger fra tre til fire i Kina og Japan, ligger et almindeligt kolesteroltal her i landet på fem-seks stykker, efter at tallet ved fødslen er under tre og nærmere to. Tallet stiger ofte lidt med alderen, og specielt er kvinders kolesteroltal påvirket af overgangsalderen, når østrogenproduktionen ændres, men også andre faktorer som vægtstigning, stofskiftet og diabetes, sygdomme i lever og nyre og visse former for medicin, bl.a. binyrebarkhormon, kan have indflydelse på værdierne. Dertil kommer den familiære kolesterolæmi - den arvelige form, hvor man ser kolesteroltal på oftest mellem 8 og 12. Selv om specialisterne har tal at gå efter, kan man ikke umiddelbart sammenligne den enes kolesteroltal med den andens. Derfor behøver man heller ikke nødvendigvis at blive urolig, fordi man hører, at naboen får medicin, mens man ikke selv får det, selv om kolesteroltallene er ens. Behandlingen er i høj grad afhængig af, hvordan de forskellige kolesteroler er sammensat, så man kan godt finde en person med et kolesteroltal på syv, som ikke skal have medicin, mens man vil give det til en anden med et tal på 5,5. Desuden er der spontane udsving, som er biologiske variationer fra den ene dag til den anden på fem-ti pct., og derfor kan det godt være, at der reelt ikke er nogen forskel, selv om man den ene dag er målt til et tal på 6,3 og den næste til 7,3. I øvrigt er behandlingen - når den er nødvendig - entydig: Først og fremmest kost- og livsstilsændring, og dertil måske kolesterolsænkende medicin. Medicinen giver man ud fra en konkret vurdering, og i sidste ende er det patienten selv, der bestemmer, om han eller hun vil tage den. I bedømmelsen indgår en række risikofaktorer - rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, sukkersyge og f.eks. om der er tilfælde af hjerte- karsygdomme i familien Det sidste afslører ofte de mennesker, der er arveligt disponeret for højt indhold af kolesterol i blodet, såkaldt familiær hyperkolesterolæmi. De får typisk målt fedtværdier på mellem 8 og 12, og der er erfaring for, at en ændring af kosten fra en gennemsnitskost til en kost, hvor man tænker på, hvad man putter i munden, kun giver en effekt på ca. ti pct. Og det er som regel for lidt, hvis man vil sænke risikoen for tidlig hjertesygdom og måske død. Risikoen beskrives som 15 pct. for under 40-årige, men det er statistik. - Man kan finde folk i denne gruppe, som er fra familier, hvor man bliver meget gamle, siger overlæge Erik Bang Schmidt, så man kan ikke vide på forhånd, hvem der får gavn af medicinen og hvem, der aldrig ville være blevet syge, selv om de ikke tog den. Behandlingen er til gengæld enkel: Ændring af kosten og måske kolesterolsænkende medicin.