Musik

Fede tider: Ko & kylling

Nibe Festivalen satser mere end nogensinde på kulinariske oplevelser for næsten enhver smag

NIBE:- Festivalen i Nibe bliver aldrig musik spædet op med fadøl og franske hotdogs. Lad de mange "discountarrangører" om det", lyder det selvsikkert fra formand Peter Møller Madsen og co, der er klar med det hidtil mest ambitiøse koncept for mad på årets udgave af den lille fede. Fra pizzaer til stegt flæsk med persillesovs, suppe serveret på "rigtige" tallerkener i Jernbanehotellet, til festivalens berømte burgere. Eller hvad med de mange mexicanske specialiteter i Taco Town og ditto kinesiske fra Den Bette Kineser. Måske En grovhakket leverpostejmad leveret af TømrerClaus a la dem, hippierne nød på Thylejren i tidernes morgen. - De bliver smurt i Nibe Festivalens nyindrettede "Hippiereservat". Mulighederne er mange, og sådan skal det være, når mange tusinde gæster samles til fire, fede dage med musik, miljø og mennesker, siger Peter Møller Madsen. Endnu en nyhed til maverne: Steakhouse - Ko & Kylling. Et såkaldt "gastronomiske oplevelseshus" placeret på området ved mellemscenen, hvor der er mulighed for at spise en udsøgt middag i grønne omgivelser og slappe af mellem de mindst 80 koncerter på fire scener. . Køkkenchefen i "Steakhouse - Ko & Kylling" er indehaver af Hotel Nibe. Martin Tingstedt, der debuterer som kok på festivalens fineste restaurant, hvor der bliver kælet for maden i særlig grad, og der kommer hvide duge og lys på bordene. - Tingstedt har givet det pragtfulde Hotel Nibe sin anden ungdom, og er så respekteret for hans formåen mellem gryderne, at vi trygt overlader det store ansvar at jonglere blandt pander og gryder. Tingstedt selv fornemmer visse sommerfugle i maven inden debuten "on the road" i Skalskoven, menukortet er ikke helt på plads. - Men det bliver også noget med steaks og kartofler, siger chefkokken, der lover endda meget venlig betjening fra festival-frivillige.