Fedme kan have mange årsager

For lidt motion og for meget mad er ikke nødvendigvis den eneste forklaring - måske kan virussygdomme, stress og forurening også føre til overvægt

For lidt motion og for meget mad. Sådan lyder den gængse forklaring på fedme, og fedmeforskere er da heller ikke i tvivl, at det er to af de væsentligste faktorer bag de svulmende maver. Men måske kan andre forhold, der i dag er helt ukendte, også spille ind for udviklingen af fedme. - Når vi skal forklare, hvorfor den naturlige appetitregulering hos nogle mennesker virker fint, men ikke hos andre, kan vi med vores nuværende viden ikke give en fyldestgørende forklaring. Man kan sige, at sådan vil det ofte være, når det gælder adfærd, i dette tilfælde spiseadfærd, men vi synes, at vi bør være åbne over for, at faktorer, som vi i dag ikke har kendskab til, også kan have en betydning for funktionen af vores appetitregulering. Det siger Arne Astrup, der er professor og leder af Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen i København. Sammen med to andre professorer, Stephan Rössner og Thorkild I.A. Sørensen har han derfor i Ugeskrift for Læger redegjort for mulige alternative årsager til fedme. En af de ting, som vi i dag ved kan medvirke til at ødelægge appetitreguleringen, er når vi sover dårligt - især hvis det sker flere nætter i træk. - Det er noget de fleste af os kender fra os selv. Hvis vi har sovet dårligt, går vi rundt og småspiser hele tiden for kunne klare os gennem dagen. Omvendt kan vi sagtens nøjes med at spise til måltiderne, når vi har sovet godt og er veludhvilede, forklarer Arne Astrup. Og det er ikke kun voksne med søvnproblemer, der kan få ødelagt deres appetitregulering og blive fede. Det gælder også børn. - Børn i alderen tre til fire år, der sover dårligt, har en større risiko for at blive overvægtige senere i livet end børn, der sover godt, fortæller Arne Astrup. Som eksempel på ukendte faktorer, der kan tænkes at påvirke appetitreguleringen, nævner ernæringseksperten både pesticidrester i maden og forskellige virussygdomme. Stress feder Faktisk kender man i dag flere virussygdomme, der kan påvirke kroppens fedtmængde hos dyr, og to af disse virus, der hedder henholdsvis SMAM-1 og Ad-36, kan muligvis også påvirke fedme hos mennesker. Når kyllinger smittes med SMAM-1 virusset udvikler kyllingerne en ekstrem bugfedme samtidigt med at blodet også påvirkes, idet mængden fedtstoffer i blodet, de såkaldte blodlipider, paradoksalt nok bliver mindre. Hos mennesker, der udsættes for SMAM-1 virus, kan man påvise den samme ændring af blodets indhold af fedtstoffer, men man ved ikke med sikkerhed om den menneskelige bugfedme også påvirkes. Også Ad-36 virusset kan på samme måde påvirke blodets indhold af fedtstoffer og muligvis også føre til fedme hos mennesker. For begge de to virus, der er under mistænke for at være fedmefremkaldende, gælder det dog, at sammenhængen mellem virusset og fedme hos mennesker aldrig er blevet bevist. Heller ikke de mange hypoteser om at psykosociale vilkår har betydning for udvikling af fedme er der blevet ført sandhedsbevis for, men flere undersøgelser har sandsynliggjort en betydelig sammenhæng mellem stress og fedme. I USA, der jo er fedmeepidemiens moder, viser undersøgelser, at i de fattigste hjem, hvor de sociale vilkår er så ringe, at der er en reel usikkerhed om familien har mad på bordet næste dag, er denne usikkerhed om morgendagen en så stor stressbelastning, at det kan føre til fedme hos mange. Herhjemme har undersøgelser af børn, der har været udsat for omsorgssvigt og dermed levet med en meget stor stressfaktor i opvæksten, vist en meget stærkt øget risiko for, at disse børn blev fede senere i livet. Det er således meget, som fedmeforskerne endnu ikke ved med sikkerhed. Men der er også meget, de ved. En række folkelige myter om årsager til fedme er således blevet grundigt afkræftet af fedmeforskerne. Det er således ikke korrekt, når nogle tror, at overvægtige har et lavt stofskifte og at det lave stofskifte gør, at de kan klare sig med mindre mad end andre. At det med andre ord er som følge af et lavt stofskifte, at de er blevet fede. Overvægtiges stofskifte adskiller sig ikke fra mennesker med en normal vægt. Myten om, at fede er grådige og forslugne eller tilmed dovne og lade i moralsk forstand, er heller ikke korrekt. En beskeden u-balance i kroppens energiomsætning svarende til tre stykker sukker i kaffen hver dag over en årrække er fuldt ud tilstrækkeligt til at udvikle fedme, påpeger Arne Astrup.