Fedme skal stoppes hos de små

Praktiserende læger skal gribe ind over for små, fede børn

Læger 29. januar 2007 23:18

Små tykke børn bliver til store tykke voksne. Ud fra den filosofi har Sundhedsstyrelsen - i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin - besluttet at sætte de praktiserende læger ind mod førskolebørns overvægt. Samtlige landets praktiserende læger modtager tirsdag en vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin i, hvordan de kan gå frem, når deres 3-5 årige patienter er mere polstrede end godt er. Lægerne ser i forvejen denne aldersgruppe en gang om året ved forebyggende helbredsundersøgelser og med vejledningen i hånden er det meningen, at lægerne fremover i højere grad skal spotte og hjælpe de overvægtige. En rigtig god idé, synes de nordjyske læger, som NORDJYSKE har talt med. - Det er med til at sætte fokus på det her problem. Det er rart og inspirerende at have vejledende programmer, siger praktiserende læge i Sulsted, Claus Nissen, der oplever, at antallet af overvægtige småbørn er steget meget bare de sidste 10 år. - Vi er 5-10 år efter USA, hvor antallet af kraftige børn er steget voldsomt. Den udvikling vil vi gerne forhindre i Danmark, siger direktør for Dansk Selskab for Almen Medicin, Peter Torsten Sørensen.birgitte. bove@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...