Ungdomsuddannelser

Fedt og funky,farverigt farvel

3. g’ere og 2. HF fyrede den af på scenen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mik­kel Jen­sen - med sut - le­ve­re­de death me­tal, da 2. p sang farvel til Brøn­der­slev Gym­na­si­um på sce­nen.Foto: Hans Ravn

BRØNDERSLEV:Man siger, at drenge bliver til mænd på gymnasiet. Men på sidste skoledag i går var nogle mænd blevet til kvinder, da 3. g’erne og 2. HF sagde farvel til resten af Brønderslev Gymnasium med et show i festsalen. Fem-syv elever var udstyret med skørter, gyldne lokker og bryster - måske inspireret af en syngende drag queen. Og nogle af dem sang også på scenen. Der var højt humør, og som vanligt var afgangseleverne bevæbnet med skarpladte vandpistoler i overstørrelse. På scenen råhyggede de i hinandens selskab - ikke altid appelsinfrie. ”Vi er det dårlige selskab” sang 2. p med Mikkel Jensen i spidsen. 3. a viste på det store lærred billeder af lærernes bag. En hentydning til, at de nu ser r..en af deres undervisere. Og stod den på strandmusik og Hawaii-tøj. Der blev også gjort godmodigt nar af nogle af lærerne. 3. y fik mange klapsalver for deres sjove sketch, hvor lærerne igen stod for skud. Idrætslærer Bjarne Larsen blev sågar lokket på scenen i 3. x’s morsomme ringdyst: To elever blev viklet ind i madrasser, fik styrthjelm på og snøret benene sammen. Så var det om at puffe hinanden ned på måtten. Her blev Bjarne Larsen i finalen straks puffet helt ud af måtten - trods den grundige polstring ikke uden skrammer. 3. z brillerede med erotisk aerobic før den store finale: Glimmer drag-drengene sang sjofle bøsse-sange for fuld hammer på el-instrumenterne - og alle afgangsklasser i koret.dving