Hjørring

Fej for egen dør

DEBAT

Inspireret af indlæg under Dit Hjørring 5. januar, skrevet af Niels Erik Krumme, kunne jeg tænke mig, at Hjørring Kommune skulle feje for egen dør. Jeg færdes i Skolegade med såvel rollator som el-køretøj, men om vinteren er det næsten umuligt, idet Hjørring Kommune aldrig rydder ved tidl. Kjelds Auto-værksted. Bedre er det ikke på det modsatte fortov ved museet og musikskolen. Man tænker heller ikke på at rydde op- og nedkørsler ved diverse lyskryds, så hvad hjælper love, når kommunen ikke overholder dem.