Fejhedens (ytrings)frihed

ISLAM:Ang. folketingsmedlem Ole Vagn Christensen indlæg (28.12.): Uanset politisk uenighed havde jeg forventet din afstandtagen fra fejhedens ytringsfrihed som fra før Anden Verdenskrig. Den socialdemokratisk/radikale regering sendte tillige med uskyldige jøder flygtet til Danmark retur til Nazi-Tyskland uden dom. Nutidens muslimske terroristers og opgejlede massers opførsel over for ytringsfriheden gavner ikke normale muslimer. Jeg har i øvrigt ikke set indlæg fra dig, når kristne værdier blev sjoflet og ej heller om statsministerens indblanding. Din ligegyldighed med en tegners liv er også ussel. For at undgå dette mord vedtages tuneserloven. Prøv at læse om multikulturalismens ideologi og virkelighed. Så vil du forstå, at muslimer vil magten med sharia og som konsekvens heraf behandler andre trosretninger usselt. Den sidste socialdemokratisk/radikale regerings årlige indvandring af titusinder uuddannede muslimer har skabt situationen. Hertil udgifter på 300-400 mia. kr., hvoraf halvdelen hvert år kunne have hjulpet 10 mio. flygtninge ud lejrene regionalt. Den anden halvdel kunne have forbedret de sociale forhold i Danmark, hvor de venstreorienteredes jantelov med verdens højeste skatter reelt umuliggør forbedringer.