EMNER

Fejl i el-tavle formentlig skyld i brand

Frygt for ammoniakdampe fik politiet til at spærre store dele af Løgstør af

Branden betød store mængder røg i byen. foto: claus søndberg

Branden betød store mængder røg i byen. foto: claus søndberg

LØGSTØR:Det var formentlig en fejl i en el-tavle, der i går var skyld i en omfattende brand på Larsen Danish Seafood i Jernbanegade i Løgstør. Frygt for ekstrem giftig røg i gaderne i Løgstør fik politiet til via radio, TV og internet at opfordre løgstørianerne til at holde sig inden døre. Meldingen om den kraftige brand indløb sidst på formiddagen, og kort efter advarede politiet via risiko for forgiftning, fordi der ligger tre store ammoniaktanke ved siden af den lagerhal, hvor branden rasede. Der skete et mindre ammoniakudslip via en defekt ventil, men teknikere skiftede ventilen under branden, og herefter slap der intet ud. Omkring 60 brandmænd fra Thisted, Fjerritslev, Løgstør, Farsø, Aars og Aalestrup kæmpede med branden, som betød at store dele af Løgstør var spærret af.