Skattepolitik

Fejl i syv ud af ti selvangivelser

Skattechef: hellere undersøge færre selvangivelser, hvis det bare gøres grundigt

HJØRRING:Skatteforvaltningen har konstateret fejl i syv ud af 10 selvangivelser, som embedsmændene kiggede efter i sømmene i perioden 1. juli. 2001 til 30. juni. 2002. Det fremgår af den beretning over skattefolkenes arbejde, som kommunen har udsendt. Embedsmændene m/k har tjekket 2296 borgeres selvangivelser. Deraf var der altså fejl i 1660 af dem. - Fejlene skyldes ikke ond vilje fra borgernes side. Det er oftest fordi borgerne ikke kender reglerne, siger skattechef Svend Åge Fog. Han peger på forkerte opgørelser af befordringsfradrag, og fejl på de meget komplicerede regler for beskatning, når man sælger ejendomme. Skatteforvaltningen sætter sig hvert år et mål for, hvor mange selvangivelser, den vil gennemgå inden for de forskellige erhvervsgrupper. Altså hvor mange lønmodtagere og pensionisters selvangivelser eller kommanditister, hovedaktionærer, eller selvstændige erhvervsdrivendes selvangivelser, man vil tage fat på. Her har skatteforvaltningen nået målene godt og vel. - Vi kunne have kontrolleret flere selvangivelser, men vi vil ikke genere flere borgere end højst nødvendigt, siger Svend Åge Fog. Millionbeløb Til gengæld er forvaltningens folk grundige. Et meget stort antal selvangivelser skal ændres efter gennemgangen Der bruges en kraftig lup under gennemgangen. Skattefolkene kommer helt i bund. Derfor opdages de mange fejl i selvangivelserne. Selvangivelser fra lønmodtagere og pensionister, som skattefolkene har gennemgået, har medført ændringer i knap 85 procent af dem. Ændringsprocenten ligger mellem 59-74 for de øvrige erhvervsgrupper. Ændringsprocenten er måske lavere her, da mange selvstændige har egen revisor. I alt er 1109 selvangivelser blevet forhøjet med sammenlagt 31.575.737 kr. , mens 532 selvangivelser er sat ned med sammenlagt 10.225.057 kr. Skattefolkene har desuden opsporet socialt bedrageri til en værdi af 1,3 mio, hvis man regner de sociale ydelser med, som kommunen ville have udbetalt i perioden, hvis ikke bedrageriet blev opdaget. Afsløringen er opdaget ved at sammenkøre forskellige kommunale oplysninger. Der er sendt tilbagebetalingskrav ud om 890.973 kr. Kommunens andel udgør godt 442.000 kr, da staten betaler en vis procentdel af de sociale ydelser. Sorte penge Det fremgår af beretningen, at skatteforvaltningen udpegede et par områder, som man ville kigge nærmere på: udlejningsvirksomhed og sort økonomi. Af de 102 undersøgte sager på udlejningsmarkedet blev der fundet fejl i 64. Det betød, at skatteforvaltningen forhøjede indtægter med 1.359.602 kr. Den sorte økonomi i 16 selvstændige virksomheder blev kontrolleret, og det førte til forhøjelser for 13 virksomheder med sammenlagt 1.206.460 kr. Det fremgår af beretningen, at de virksomheder, man undersøgte, ofte havde rod i regnskabsmaterialet og samarbejdsviljen kunne også have været større. For nu at sige det med vendsysselsk underdrivelse. Skattechefen lægger ikke skjul på, at det er svært at komme til bunds i sort økonomi. - Det er op til skatteforvaltningen at bevise, at folk arbejder sort. De mennesker, der laver sort arbejde, skriver i sagens natur ikke noget ned på papir, så der er som regel ingen beviser af den art, siger Svend Åge Fog. Skattechefen kunne godt tænke sig, at flere borgere benyttede sig af muligheden for elektronisk skattebehandling. Man kan kan selv taste sine oplysninger ind på selvangivelsen over telefonen eller over internettet. Men her går udviklingen langsommere end forventet. I 1997 indtastede 298 borgere oplysninger via internettet. Det er steget til godt 2000 i 2001, mens antallet af skatteborgere, der taster ind via telefonen er svagt faldende til godt 3000 personer. - Det har overrasket os, at det er så få. Hvis man selv taster ind, så får man fordele. Årsopgørelsen kommer 14 dage tidligere, siger Svend Åge Fog.