Aalborg

Fejl på 12.000 stemmesedler til ældrerådsvalg

Aalborg Kommune sender mandag nye stemmesedler ud

Aalborg Kommune har konstateret fejl på de 12.00 trykte stemmesedler til ældrerådsvalget. Det meddeler kommunen fredag eftermiddag i en pressemeddelelse. Fejlen vedrører kun stemmesedler til borgere, som skal brevstemme. Den digitale afstemning er ikke berørt. Tegning: Jens Schmidt-Andersen

Aalborg Kommune har konstateret fejl på de 12.00 trykte stemmesedler til ældrerådsvalget. Det meddeler kommunen fredag eftermiddag i en pressemeddelelse. Fejlen vedrører kun stemmesedler til borgere, som skal brevstemme. Den digitale afstemning er ikke berørt. Tegning: Jens Schmidt-Andersen

AALBORG:Aalborg Kommune har konstateret fejl på de 12.000 trykte stemmesedler til ældrerådsvalget. Det meddeler kommunen fredag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Fejlen vedrører kun stemmesedler til borgere, som skal brevstemme. Den digitale afstemning er ikke berørt.

Lokalrådskandidater med

På de udsendte stemmesedler til brevvalg til ældrerådet er der ved en fejl kommet kandidater til lokalrådene med på listen. Det betyder, at alle udsendte stemmesedler skal annulleres og kasseres, og at Aalborg Kommune skal sende nye stemmesedler ud til de 12.000 borgere, som skal brevstemme.

- Vi opfordrer alle brevvælgere til at kassere den stemmeseddel, de allerede har modtaget, men beholde folderen med billeder og beskrivelser af kandidater. Det er kun selve stemmesedlen, som indeholder fejl, fortæller sekretariatschef Kirstine Kejser fra Ældre- og Handicapforvaltningen i en pressemeddelelse.

Stemmer kan blive ugyldige

De nye stemmesedler til brevvalg sendes ud fra mandag 25. september og skulle dermed gerne være fremme hos borgerne senest mandag 2. oktober. Dermed har brevvælgerne stadig en uge til at stemme. Brevstemmerne skal nemlig postes senest 9. oktober for at nå frem, inden ældrerådsvalget slutter.

Stemmer på fejlbehæftede stemmesedler er ugyldige

Kend forskel på sedler

Der er 30 kandidater til ældrerådsvalget. På de udsendte, fejlbehæftede stemmesedler er der 42 navne. Dermed kan en optælling af navne på stemmesedlen afgøre, om det er den korrekte eller fejlbehæftede stemmeseddel.

De nye stemmesedler er påtrykt teksten "NY STEMMESEDDEL" omgivet af en rød ramme øverst på stemmesedlen.

- Vi er rigtig, rigtig kede af situationen, men heldigvis er fejlen blevet opdaget meget hurtigt, og derfor kan vi også nå at rette den og afholde valget som planlagt, forklarer sekretariatschef Kirstine Kejser og fortsætter:

- Vi ved ikke præcist, hvordan fejlen er opstået, men der er tale om en menneskelig fejl. Den blev opdaget meget hurtigt, fordi en borger ringede ind og gjorde os opmærksomme på, at der var flere kandidater på stemmesedlen end i den medsendte pjece med præsentation af kandidater til ældrerådet. Det opkald er vi meget taknemmelige for.

Ekstra telefonbemanding

SeniorDigital sidder klar på telefon 99 31 14 26 i kommunens åbningstid til at hjælpe ældre, som har spørgsmål i forbindelse med afstemningen. Der er sat ekstra bemanding ind for at besvare tvivlsspørgsmål om stemmesedler og om ældrerådsvalget generelt.

I Aalborg Kommune er cirka 12.000 borgere over 60 år fritaget for digital post. Det svarer til cirka 25 procent af de stemmeberettigede til ældrerådsvalget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.