Fejrede jul ved foden af kirken

ØV: Det blev en noget træls start på juleaften for føreren af en sneplov. På det store græsbevoksede areal foran kirken i Als satte sneploven sig ved 18-tiden uhjælpelig fast, og føreren måtte vente godt halvanden time på, der kom assistance i form af en stor gummiged. De synlige spor efter episoden blev et mange kvadratmeter stort areal, der er ufremkommeligt på grund af store jorddynger og dybe hjulspor efter bjærgningsarbejdet med de to store køretøjer.