Hals

Fejrede ophør med balloner

DUI Leg & Vir­ke send­te 500 bal­lo­ner til vejrs i Bis­nap.

DUI Leg & Vir­ke send­te 500 bal­lo­ner til vejrs i Bis­nap.

{ HALS: Søndag den 10. juni var det 10 år siden revselsesretten – altså retten til at slå sine børn – blev ophævet. Og det fejrede børne- og familieorganisationen DUI leg & Virke ved at sende 500 balloner til vejrs fra efterskolen Bisnapgård i Hals. Organisationen holdt samme dag hovedbestyrelsesmøde på efterskolen, og derfor var formand Connie Støløs også på pletten og holdt en lille tale: - For 10 år siden oplevede 40 pct. af alle børn at blive slået. I dag er vi nede på 15 pct., og det er værd at fejre, mente hun. Støløs understregede dog, at der fortsat er et stykke vej, før alle børn oplever en hverdag uden vold. - Jeg synes, det er utroligt, at det kun er 10 år siden forældrene mistede retten til at banke deres børn. Det er vildt gammeldags og noget, der burde høre hjemme i historiebøger, supplerede Nicola Jensen, som er elevrådsrepræsentant.